Hvornår kan jeg tegne et Autoriseret Basisabonnement?
Et Autoriseret Basisabonnement er en abonnementsform, hvor du betaler et fast beløb pr. måned, der dækker fastsatte services på din VW/Audi/SEAT/CUPRA/ŠKODA.
Du kan tegne et Autoriseret Basisabonnement til din bil, hvis den er ældre end fire måneder regnet fra første indregistrering.
Hvad dækker et Autoriseret Basisabonnement?
Et Autoriseret Basisabonnement dækker arbejdsløn til det af producentens fastsatte service, samt motorolie og oliefilter til din bil.
Abonnementet omfatter tillige efterfyldning af motorolie og sprinklervæske mellem serviceeftersyn.
Hvad dækker et Autoriseret Basisabonnement ikke?
Abonnement dækker ikke anbefalede tillægsarbejder, såsom tændrør, filtre og tandrem samt øvrige reparationer, som måtte være nødvendige for at opretholde bilens drift. Dette er ydelser, der vil blive opkrævet særskilt af din VW/Audi/SEAT/CUPRA/ŠKODA partner.
Kan jeg ændre mit Autoriserede Basisabonnement efter oprettelsen?
Det er muligt i hele abonnementets løbetid af justere på kilometer på dit Autoriserede Basisabonnement.
Det er ikke muligt at opgradere til et Autoriseret Serviceabonnement eller et Autoriseret Service- og Reparationsabonnement, da disse skal oprettes inden bilen er 2 år, regnet fra 1. indregistrering.
Hvis du ønsker at ændre i dit eksisterende abonnement, kan du kontakte os via linket "indsend en anmodning" nederst på denne side.
Kan jeg opsige mit abonnement?
Du kan opsige dit Autoriserede Basisabonnement mod afregning af forholdsmæssigt kørte kilometer jævnfør aftalebetingelserne og skriftligt med en måneds varsel til den første i en måned, dog tidligst 5 måneder fra abonnementets indgåelse.
Hvad sker der med abonnementet, hvis jeg vil sælge min bil?
Beslutter du dig for at sælge bilen inden for løbetiden på dit abonnement, kan den nye ejer overtage abonnementet. Det giver køberen sikkerhed for, at bilen er blevet passet på et autoriseret VW/Audi/SEAT/CUPRA/ŠKODA værksted – og øger både bilens værdi og køberens tryghed.
Bemærk at der i forbindelse med ejerskifte vil være et gebyr.
Send evt. ejerskifte oplysninger via linket "indsend en anmodning" nederst på denne side.
Formular til Ejerskifte og andre anmodninger finder du her: Serviceabonnement.semler.dk